Archive for the ‘Restaurant/Café’ Category

Restaurant Halifax

juli 9, 2008

 

Halifax

d. 3/7 2008

I dag er jeg taget ud for at spise med min veninde.

Vi har valgt at mødes på restaurant Halifax på Frederiksborggade nr. 35, I København, nær Nørreport Station.

Jeg er kommet lidt før min veninde, så jeg har tid til at se mig lidt omkring.

Jeg bliver budt velkommen af en meget rar tjener, han finder et bord til mig nedenunder ved vinduet, hvor man har fint udsyn over gaden udenfor.

Den underste etage er ligesom en høj kælder; men vinduerne er store så der er masser af lys og lidt køligt i sommervarmen.

Tjeneren tørrer bordet af inden jeg sætter mig. Han informerer om at der kommer støv ind fra gaden, når vinduerne er åbne.

Restauranten er næsten tom.

Indretningen er hyggelig og atmosfæren i orden.

Der er en enkelt blomst på bordet og et lys.

Kun nok til at skabe hygge og ikke så meget at det stjæler for meget af pladsen på de små sortmalede træborde.

Tjeneren spørger om jeg vil bestille drikkevare inden min veninde kommer.

Jeg siger pænt nej tak, hvorefter han forlader mig.

Jeg kigger lidt på menukortet.

Faktisk kender jeg slet ikke til Halifax.

Det var min veninde der foreslog stedet.

Jeg kan se ud fra menuen at det er en burger restaurant.

Overskriften på menukortet er ”The Original Halifax burger resturant & BAR”

Gad vide om det er et forretningskoncept fra USA.

Måske er det franchise.

På menuen er der forskellige burgere.

De lyder faktisk alle meget interessante.

Mit valg falder på en burger der hedder ”Bangkok”.

Som beskrivelse står der at burgeren indeholder forårsløg og ingefær.

Det lyder lige som noget for mig.

Jeg er på det seneste blevet ret vild med det asiatiske køkken hvor netop forårsløg og ingefær ofte findes.

Som en del af konceptet hos Halifax er det at du selv vælger hvilken bøf du ønsker til din burger.

Man kan vælge mellem en ”almindelig” bøf af hakket oksekød, en kyllingebøf, eller en mere alternativ bøf, henvendt til vegetarer, af kikærter eller selleri.

Jeg kan i dagens anledning godt tænke mig at prøve noget nyt, så jeg tror jeg vælger en selleribøf.

Så falder mit blik på drikke varerne.

Der er bl.a. almindelige sodavand, Søbogaard saft, og vin.

Om hvidvinen står der at den er lavet af muskat druer.

Muskat plejer at være lidt søde druer og jer er helt tosset med muskat dessertvin, så jeg tænker jeg vil prøve den.

Det koster også kun 2kr mere for et glas hvidvin end for sodavand og siden det ikke er så tit jeg er ude vil jeg gerne ”flotte” mig lidt.

Nu kommer min veninde.

Hun foreslår at vi i stedet sætter os ovenpå.

Jeg giver tjeneren et praj om at vi smutter ovenpå i stedet.

Ovenpå er der også store vindues partier, lyst og luftigt.

Vi har ikke set hinanden i noget tid og inden længe går snakken lystigt.

Vi bestiller vores mad og snakker i et væk.

Min burger er god og jeg har ikke fortrudt at jeg valgte selleri bøf.

Selleri bøffen er simpelthen et stor selleri der er skåret en tyk skive af.

Bøffen er så marineret og grillet i det man har valt til sin burger.

I mit tilfælde, med Bangkok burgeren, er dette ingefær og jeg mener også at jeg kan genkende smagen af kokosmælk.

Jeg savner faktisk slet ikke smagen af kød.

Som tilbehør valgte jeg stegte kartofler med hjemmelavet urte-maionaise.

De smager også fortrinligt.

…og vinen er god.

Tjenerne ser løbende til os og spørger til om maden er som den skal være.

Det er den bestemt.

Vi bliver på restauranten fra kl 17 til ca. 22.

Vi har nok at tale om og vi sidder godt.

Efter maden drikker vi begge en kaffelatte.

På menukortet kan vi læse at kaffen er godkendt af Fair-trade organisationen.

Det synes vi begge er et plus og får restauranten til at stige i vores anerkendelse.

Kaffen smager selvfølgelig også som den skal.

Egentlig ville vi gerne have haft dessert; men det eneste menukortet kan byde på af den slags er pandekager.

Vi er for mætte til at spise en omgang pandekager og beslutter at nøjes med kaffen.

Da vi rejser os for at betale er der ingen vente tid og han kan også uden problemer splitte regningen op i to. Så jeg og min veninde kan betale hver vores.

Noget jeg har erfaret at mange caféer ellers ikke har let ved.

Vi skilles ude på fortovet og siger tak for en god aften.

 

Alt i alt synes jeg at restaurant Halifax er en god restaurant og er et besøg værd.

En utraditionel burger restaurant med råvarer af en høj kvalitet og god betjening.

Halifax får 2 roser ud af 3 mulige af mig.

 Rose Rose



  • Søg

    • Artikler:
      Internettet:
      Custom Search




  • Nyhedsbrev












2010 - All Female - Powered by WordPress - Designed by Netsphere Websolutions,