Archive for the ‘Bøger’ Category

Ondskab - Ruth stjal mit liv

september 16, 2008

Denne artikel bringer en anmeldelse af bogen “Ondskab - Ruth stjal mit liv” skrevet af datteren til Ruth Evensen fra Faderhuset.

Ondskab - Ruth stjal mit liv

For nogle uger siden læste jeg på Ekstra Bladets hjemmeside om Sophia Evensen, datter til Ruth Evensen fra Faderhuset, som havde skrevet en selvbiografi.
I artiklen udtalte Sophia sig om at hun betragter Faderhuset som en sekt, med Ruth som dens overhoved og hun fortalte at hun godt kan frygte at sekten begår kollektivt selvmord, da de har forskanset sig et sted på Lolland.

Min interesse var straks vagt.

Jeg har, som så mange andre holdt lidt øje med Ruth og Faderhuset, siden episoden med Ungdomshuset på Jagtvej, hvor Ruth og Faderhuset kom i mediernes søgelys.

Jeg har hørt nogle af hendes udtalelser, som blandt andet den hvor hun bortforklarer insest med besættelse af en ond ånd.  Hvilket jeg synes er en absurd udtalelse.

Da jeg herefter så bogen på en hylde hos ”Bog&Idé” markeret som deres Bestseller nr. 1, måtte jeg bare læse den.

…Og jeg blev da heller ikke skuffet. Da jeg først kom i gang kunne jeg knap lægge bogen fra mig.

Det er en gribende beretning om hvordan Sophia er vokset op med Ruth’s manipulation og fordrejning af sandheden. Om hvordan Ruth bruger sin position i kirken ”Faderhuset” til at få folk til at tilbede og underkaste sig hende; men det er også en beretning om hvordan Sophia bryder ud af sekten samt et ægteskab hvor hun bliver misbrugt.

Jeg synes det er stærkt gået af Sophia og jeg ”tager hatten af” for hendes mod til at stå frem og fortælle alt. - Ikke for at få hævn over Ruth; men mere for at hjælpe andre folk i samme situation og også give dem mod til at bryde ud af undertrykkelse og misbrug.

Når det er sagt, har jeg også lidt kritik.

Sprogligt kan man godt fornemme at bogen ikke er skrevet af en erfaren forfatter. Der er mange rodede sætninger og deciderede fejl i ordstillingen. Dette synes jeg er meget generende som læser, da det forstyrre flowet i fortællingen.
Afsnitsmæssigt kunne bogen også have været bygget bedre op.  Hun springer lidt rundt i begivenhederne.

Derud over er Sophia en meget kristen pige. Det er der naturligvis ikke noget galt i som sådan og det er faktisk beundrings værdigt at hun har bevaret troen på Gud, trods sin mors vrang lære; men alt i bogen er set ud fra denne vinkel og det kan være lidt svært at sluge hvis man ikke selv deler den samme overbevisning.

Men altså alt i alt en god bog, der er værd at læse.
Bogen får 2 roser af mig.

Rose Rose

Køb bogen “Ondskab - Ruth stjal mit liv” her

Se et interview med Sophia Evensen på Ekstra Bladets hjemmeside:
http://ekstrabladet.tv/nyheder/indland/article980421.ece

 

 

 

 


  • Søg

    • Artikler:
      Internettet:
      Custom Search




  • Nyhedsbrev












2010 - All Female - Powered by WordPress - Designed by Netsphere Websolutions,