The Bucket List
17. september, 2008
Denne artikel bringer en anmeldelse af filmen ”The Bucket List”.
Filmen handler om den rige Edward Cole, som er ejer af flere hospitaler. På sine hospitaler har han en politik om at man ikke kan få enestue. – For som han selv siger: Det er et hospital og ikke et spa hotel.
Da Edward bliver syg og skal indlægges, på et af sine hospitaler, er han derfor også selv nødt til at dele stue med en anden patient, meget imod sin vilje.
Den anden patient er Carter Chambers, en mekaniker, en rolig og venlig mand.
Selvom Edward er lidt fjendtlig i starten bliver de to mænd gode venner.
Begge mænd får besked om at deres sygdom er dødelig og at de kun har omkring et halvt år tilbage at leve i.
En dag skriver Carter det han kalder en ”Bucket list”, som indeholder alt det han gerne vil opleve ”inden han stiller træskoene” –Eller som det hedder på engelsk ”before he kicks the bucket”.
I modløshed over snart at skulle dø krøller Carter listen sammen og smider den på gulvet; men Edward samler den op og læser den.
Edward overtaler herefter Carter til at de tager ud i verdenen og oplever de ting der står på listen.
…og så begynder eventyret.
De to hovedpersoner Edward Cole og Carter Chambers bliver spillet af henholdsvis Jack Nicholson og Morgan Freeman, to velkendte skuespillere som nok ikke kræver yderligere præsentation.
Instruktøren er Rob Reiner, som har instrueret mange film, bl.a. ”When Herry met Sally”.
Filmen ”The Bucket List” er god på flere niveauer.
Naturligvis er den underholdende; men den har også et godt budskab.
Et budskab der går ud på at man skal huske at nyde og bruge livet mens man har det. -Så man ikke fortryder de ting man gerne ville, men aldrig fik gjort, den dag det er for sent.
Filmen får 3 roser af mig.
![]()
Filmen “The Bucket list” kan købes her
Faktisk burde vi alle skrive en ”Bucket List”, så vi tænker over hvad det er vi drømmer om og husker på at opleve noget godt og spændende, så livet er værd at leve og ikke blot bliver en kedelig trummerum og pludselig er forbi.
Læs artiklen Min egen Bucket list hvis du vil have lidt inspiration til at lave din egen liste.

Loading ...