Archive for september, 2008

Personlige data

september 24, 2008

Denne artikel handler om brugen af personlige data i forbindelse med reklamer på siden.

All Female har indgået samarbejdemed div. firmaer omkring de reklamer der vises på siden.
Derfor vil jeg oplysedig om at dine cookies kan blive læst eller ændret af et af disse firmaer i denne forbindelse.
Cookies er en meget lille tekstfil, som anbringes på din harddisk af en Webserver. Den er i store træk dit identifikationskort, og den kan ikke afvikles som kode eller medføre virus. Den er udelukkende din, og den forstås kun af den server, der gav dig den.
Læs mere om cookies hos Microsoft
Her kan du også læse om hvordan du ændre sikkerhedsindstillingerne for cookies så din browser informerer dig hver gang du bliver tilbudt en cookie.

Cookies er altså ganske ufarlige og oplysningerne bruges udelukkende til at spore om du klikker på firmaets reklame eller køber noget hos firmaet efter at have set reklamen og derved udløser en form for provision til All Female.

Banner- og affiliatenetværk benytter cookies til visning af annoncer baseret på besøg af denne, og/eller andre, hjemmesider i netværket.
Som besøgende kan du vælge ikke at få vist annoncer gennem Interest Based Advertising ved at besøge TradeDoubler?s informationsside for Interest Based Advertising

 

Jeg har valgt at lægge reklamer på siden for at gøre den mere interessant at se på og jeg bestræber mig på kun at bruge reklamer der er relevante og som tilføjer noget af værdi til siden og de emner jeg skriver om. Jeg håber derfor også at du vil finde dem brugbare og hjælpsomme til at finde produkter som interessere dig.
Selvfølgelig vil jeg ikke lægge skjul på at jeg da også håber på at få en lille indtægt ud af reklamerne, som en lille sidegevinst til arbejdet med at skrive artiklerne.
Mit ønske er derfor at vi begge må få glæde af reklamerne.

Du KAN købe lykke!

september 22, 2008

Denne artikel handler om hvordan en ny undersøgelse fortæller at du faktisk kan købe lykke.

Det er ofte blevet sagt at du ikke kan købe dig til lykke; men en ny undersøgelse gør faktisk op med denne betragtning.

Du kan købe lykke.

…Men måske ikke lige på den måde du tror.

Det at have mange penge og købe nye ting er ikke det der menes med denne udtalelse.
Vi har jo alle hørt om de kendte og rige der selvom de tilsyneladende har alt man kan ønske sig er ulykkelige og bruger formuer på psykologer.
Glæden ved at købe nye ting er kortvarig og flygtig. - Hvilket enhver shopaholic ved.
Man bliver selvfølgelig glad for at få flere penge, som f.eks. en lønstigning, men man vænner sig hurtigt til den nye levestandard og heller ikke her varer lykkefølelsen ved.

- Men hvordan kan man så købe lykke?

Nye undersøgelser fra Harvard Business School og University of British Columbia viser at vi kan ”købe” glæde ved at bruge penge på andre.
Ifølge undersøgelsen skulle man altså blive mere glad for at bruge penge på andre, end for at bruge dem på sig selv, selvom man ikke umiddelbart selv tror det.
I forbindelse med undersøgelsen blev omkring 630 mænd og kvinder udspurgt om ting, som hvor stor deres indkomst var, hvad deres udgifter var, hvor mange penge de brugte på dem selv og hvor mange penge de brugte på andre og på velgørenhed. Derudover blev de også bedt om at vurderer deres lykkefølelse.
Resultatet af undersøgelsen viste at de der brugte mange penge på andre (uanset deres indkomstniveau) også havde en større lykkefølelse; men at det ikke havde nogen effekt hvor mange penge folk brugte på sig selv.
Andre lignende undersøgelser viste det samme resultat.

Man behøver derfor ikke vinde i lotte for at blive lykkelig. I stedet skal man jævnligt gøre små gode gerninger, så får man generelt en bedre lykkefølelse.
Nu behøver du så ikke løbe ud og bruge alle dine penge på gaver til dine venner og velgørenhed.
Faktisk skulle en lille donation på blot omkring 25kr være nok til at øge ens lykkefølelse samme dag.
Det er altså ikke hvor mange penge du har, der gør dig lykkelig; men hvordan du bruger dem.
Glæden ved at give varer længere end glæden ved at eje.

Undersøgelsen blev offentliggjort i bladet Science i marts 2008.

 
Hvis du er blevet inspireret af denne artikel og ønsker at donerer til en velgørende organisation, så læs denne artikel om hvordan du GRATIS kan donerer mens du handler på nettet gennem engodsag.dk

ENGODSAG.DK

september 22, 2008

Denne artikel handler om hvordan du kan hjælpe andre uden at det koster dig noget.

ENGODSAG.DK - Shopping for en bedre verden

Hvis du gerne vil gøre en forskel og hjælpe andre har virksomheden ” ENGODSAG.DK” udviklet et godt koncept der gør det nemt for dig.
Hos ”En god sag” kan du nemlig shoppe online og samtidig donerer til en velgørende organisation.
…Og det bedste af det hele: Det koster dig ikke noget.
Det er nemlig sådan at det er butikkerne, der sender en del af varens pris videre til hjælpeorganisationerne.
ENGODSAG.DK (www.engodsag.dk) har lavet et samarbejde med både butikker og hjælpeorganisationer.
Der er i øjeblikket tilmeldt omkring 214 butikker til ordningen og 137 hjælpeorganisationer, så der er noget at vælge imellem og du kan måske finde en af de butikker som du allerede nu handler i og næste gang du alligevel handler samtidig gøre en god gerning.
Du kan vælge om du vil støtte én bestemt organisation eller fordele pengene ligeligt mellem dem alle.

Det hele foregår ved hjælp af et lille program ”Aidmaker” du installerer på din pc, ganske enkelt.
Når programmet er installeret kan du i din internet browser, som Internet Explorer eller Firefox, hurtigt se om butikken du handler i er tilmeldt ordningen og du kan donerer.

Læs mere om Engodsag.dk på deres hjemmeside, hvor du også kan finde en liste over alle butikker og organisationer tilmeldt ordningen og selvfølgelig downloade deres program, så du kan komme i gang.

Nedenfor kan du se et lille udvalg af nogle af de butikker jeg har fundet som er tilmeldt engodsag.dk, som du måske også vil finde interessant.

Cloe.dk din tøjbutik på nettet

Min egen “Bucket List”

september 17, 2008

 

 

Bucket List

 

Ting jeg gerne vil nå inden ”jeg stiller træskoene”
– Eller som det hedder på engelsk”before I kick the Bucket”.

 

Her er en liste over ting jeg gerne vil nå i mit liv. Brug den som inspiration til at skrive din egen “Bucket list”. Det er vigtigt at sætte sig nogle mål og have nogle drømme.

Jeg har sat nogle billeder ind på listen for at se om lidt visualisering kan hjælpe med til opfyldelsen af drømmene.

 

•  Udgive min egen musik

Hør min sang “Cry me a river” på  www.karinabonnerup.dk

Find flere billeder på: http://www.dreamstime.com/res804582

• Skrive blog

Designe kjoler 

Find billeder på: http://www.dreamstime.com/res804582

 

• Ha’ det sjovt

Find selv billeder på: http://www.dreamstime.com/res804582

Giftes i en have-pavillion i Las Vegas

Find billeder: http://www.dreamstime.com/res804582

• Svømme med delfiner

Se flere billeder

Sejle langt ud på Oceanet.

Find selv billeder

• Tage ud på en øde ø

Skal du også bruge billeder?

Eje en Helikopter/privatfly

http://www.dreamstime.com/res804582

Wellness

Skønhedsbehandling

Se Fyrværkeri show i Disneyland

Have en Personlig assistent der fikser alt for mig

Køre Cabriolet

 

Find selv flotte billeder til din egen “Bucket List”

Læs også min anmeldelse af filmen “The Bucket List”

 

 

The Bucket List

september 17, 2008

Denne artikel bringer en anmeldelse af filmen ”The Bucket List”.

Nu Eller Aldrig - DVD

Filmen handler om den rige Edward Cole, som er ejer af flere hospitaler. På sine hospitaler har han en politik om at man ikke kan få enestue. – For som han selv siger: Det er et hospital og ikke et spa hotel.

Da Edward bliver syg og skal indlægges, på et af sine hospitaler, er han derfor også selv nødt til at dele stue med en anden patient, meget imod sin vilje.

Den anden patient er Carter Chambers, en mekaniker, en rolig og venlig mand.

Selvom Edward er lidt fjendtlig i starten bliver de to mænd gode venner.

Begge mænd får besked om at deres sygdom er dødelig og at de kun har omkring et halvt år tilbage at leve i.
En dag skriver Carter det han kalder en ”Bucket list”, som indeholder alt det han gerne vil opleve ”inden han stiller træskoene” –Eller som det hedder på engelsk ”before he kicks the bucket”.
I modløshed over snart at skulle dø krøller Carter listen sammen og smider den på gulvet; men Edward samler den op og læser den.
Edward overtaler herefter Carter til at de tager ud i verdenen og oplever de ting der står på listen.
…og så begynder eventyret.

De to hovedpersoner Edward Cole og Carter Chambers bliver spillet af henholdsvis Jack Nicholson og Morgan Freeman, to velkendte skuespillere som nok ikke kræver yderligere præsentation.
Instruktøren er Rob Reiner, som har instrueret mange film, bl.a. ”When Herry met Sally”.

Filmen ”The Bucket List” er god på flere niveauer.
Naturligvis er den underholdende; men den har også et godt budskab.
Et budskab der går ud på at man skal huske at nyde og bruge livet mens man har det. -Så man ikke fortryder de ting man gerne ville, men aldrig fik gjort, den dag det er for sent.

Filmen får 3 roser af mig.

Rose Rose Rose

Filmen “The Bucket list” kan købes her

Faktisk burde vi alle skrive en ”Bucket List”, så vi tænker over hvad det er vi drømmer om og husker på at opleve noget godt og spændende, så livet er værd at leve og ikke blot bliver en kedelig trummerum og pludselig er forbi.

Læs artiklen Min egen Bucket list hvis du vil have lidt inspiration til at lave din egen liste.

Ondskab - Ruth stjal mit liv

september 16, 2008

Denne artikel bringer en anmeldelse af bogen “Ondskab - Ruth stjal mit liv” skrevet af datteren til Ruth Evensen fra Faderhuset.

Ondskab - Ruth stjal mit liv

For nogle uger siden læste jeg på Ekstra Bladets hjemmeside om Sophia Evensen, datter til Ruth Evensen fra Faderhuset, som havde skrevet en selvbiografi.
I artiklen udtalte Sophia sig om at hun betragter Faderhuset som en sekt, med Ruth som dens overhoved og hun fortalte at hun godt kan frygte at sekten begår kollektivt selvmord, da de har forskanset sig et sted på Lolland.

Min interesse var straks vagt.

Jeg har, som så mange andre holdt lidt øje med Ruth og Faderhuset, siden episoden med Ungdomshuset på Jagtvej, hvor Ruth og Faderhuset kom i mediernes søgelys.

Jeg har hørt nogle af hendes udtalelser, som blandt andet den hvor hun bortforklarer insest med besættelse af en ond ånd.  Hvilket jeg synes er en absurd udtalelse.

Da jeg herefter så bogen på en hylde hos ”Bog&Idé” markeret som deres Bestseller nr. 1, måtte jeg bare læse den.

…Og jeg blev da heller ikke skuffet. Da jeg først kom i gang kunne jeg knap lægge bogen fra mig.

Det er en gribende beretning om hvordan Sophia er vokset op med Ruth’s manipulation og fordrejning af sandheden. Om hvordan Ruth bruger sin position i kirken ”Faderhuset” til at få folk til at tilbede og underkaste sig hende; men det er også en beretning om hvordan Sophia bryder ud af sekten samt et ægteskab hvor hun bliver misbrugt.

Jeg synes det er stærkt gået af Sophia og jeg ”tager hatten af” for hendes mod til at stå frem og fortælle alt. - Ikke for at få hævn over Ruth; men mere for at hjælpe andre folk i samme situation og også give dem mod til at bryde ud af undertrykkelse og misbrug.

Når det er sagt, har jeg også lidt kritik.

Sprogligt kan man godt fornemme at bogen ikke er skrevet af en erfaren forfatter. Der er mange rodede sætninger og deciderede fejl i ordstillingen. Dette synes jeg er meget generende som læser, da det forstyrre flowet i fortællingen.
Afsnitsmæssigt kunne bogen også have været bygget bedre op.  Hun springer lidt rundt i begivenhederne.

Derud over er Sophia en meget kristen pige. Det er der naturligvis ikke noget galt i som sådan og det er faktisk beundrings værdigt at hun har bevaret troen på Gud, trods sin mors vrang lære; men alt i bogen er set ud fra denne vinkel og det kan være lidt svært at sluge hvis man ikke selv deler den samme overbevisning.

Men altså alt i alt en god bog, der er værd at læse.
Bogen får 2 roser af mig.

Rose Rose

Køb bogen “Ondskab - Ruth stjal mit liv” her

Se et interview med Sophia Evensen på Ekstra Bladets hjemmeside:
http://ekstrabladet.tv/nyheder/indland/article980421.ece

 

 

 

 

P.S. I Love You

september 16, 2008

Denne artikel bringer en anmeldelse af filmen P.S. I Love You.

P.s. I Love You - DVD

P.S. I Love You er hvad jeg vil kalde en rigtig chickfilck.
Det er en tåreperser der handler om at miste den man har kær.

Holly er en ung kvinde på omkring de 30år.
Hun blev gift med Gerry, da hun er bare 19 år gammel, efter en stormende forelskelse.
Holly har ikke fundet sit stå sted i livet endnu.
Hun skifter job hele tiden og ved ikke rigtig hvad hun vil eller hvor hun er på vej hen.
Hun er frustreret over at hun og Gerry ikke har fået børn endnu og at de ikke har råd til en større lejlighed.
Gerry er den der holder sammen på hende og får hende til at glemme alle sine bekymringer og smile engang imellem.

Pludselig dør Gerry så af en hjerne svulst og efterlader Holly alene, som bare 29årig.
Filmen handler om hvordan Holly bearbejder sin sorg og prøver at komme videre efter tabet.
Holly er fuldstændig knust og ved slet ikke hvordan hun skal komme videre med sit liv.
Hun låser sig bogstaveligtalt inde i sin lejlighed.
Det er ligesom om hun ikke ved hvordan hun skal fortsætte sit liv uden Gerry.

Kort efter Gerry’s død fylder Holly 30’.
På sin fødselsdag modtager Holly uventet en gave fra en ukendt.
Det viser sig at være fra Gerry og det er ikke den eneste overraskelse han har planlagt til hende.
Han har skrevet mange små breve til Holly som hun modtager med mellemrum, alle selvfølgelig underskrevet ”P.S. I Love You”.
I brevene prøver Gerry at hjælpe Holly igennem sorgen og videre med sit liv.
Filmen er fyldt med flashbacks fra Holly og Gerry’s liv sammen, som hvordan de mødte hinanden og forelskede sig.

P.S. I Love You er meget sørgelig og ses bedst mens man tuder lidt og krammer sin kæreste.
Har man ikke en kæreste kan man måske bruge filmen som en slags ”filmterapi” og måske lære lidt om hvordan man klare sig alene, selvom alle rundt om en bliver gift og får børn og man kan lære lidt om at bearbejde sorg.

Hovedpersonen Holly spilles af Hilary Swank, kendt fra “Million Dollar Baby”. Jeg synes hun spiller overbevisende og naturligt.
Gerry spilles af Gerard Butler, som også spillede med i filmen ”300”. Han er yderst charmerende med sin irske accent i denne film.
Filminstruktøren af filmen er Richard LaGravenese, han er også manuskript forfatter på filmen og hans stil kendes fra ”Hesteviskeren” og ”Broerne i Madison County”.

Mange af nytidens Hollywood komedier er meget underholdende mens man ser dem; men efterlader ikke noget varigt indtryk.
Det synes jeg denne film gør.
Denne film sidder nærmest under huden i dage efter.
Jeg synes filmen får en til at tænke over hvor let man kan miste den man har kær og får måske os til at værtsætte hinanden lidt mere.
Jeg ved i hvert fald at filmen gjorde stort indtryk på både mig og min kæreste og der blev da krammet lidt ekstra den aften.
Man kommer lidt til at tænke på talemåden ”you don’t know what you got ’till it’s gone”.
… og det er jo trist hvis man først værtsætter hinanden når det er for sent.

P.S. I Love You får 3 roser fra mig.
Det er bestemt den bedste film jeg har set længe.

Rose Rose Rose

Filmen P.S. I Love You er udkommet på DVD:

P.s. I Love YouDVD

Der findes selvfølgelig også et Soundtrack til filmen, indeholdende numre som Same mistake, James Blunt og naturligvis nummeret P.S. I Love You, Nellie McKey.

 

P.s. I Love You

 

Som mange andre film er filmen P.S. I Love You baseret på en roman af samme navn, skrevet af forfatteren Cecelia Ahern.

Jeg har netop læst om forfatteren, Cecelia Ahern, i det sidste nye Q-blad og jeg er meget imponeret over at læse at hun kun var 21 år gammel da hun skrev bogen “P.S. I love you”.
Bogen har toppet bestseller-listen i mange lande, som Irland, England, Holland, Tyskland og USA.
Bogen kan købes i over 40 lande.
Cecelia er nu 27år, hun er fra Irland.
Siden “P.S. I love you” er det blevet til 3 andre romaner og nogle Short Stories, og hun skriver også til en TV-serie.

PS: Jeg elsker dig!

P.S. I love you som lydbog

Flere bøger af samme forfatter

Alun

september 15, 2008

Alun er en side der bringer artikler om helse, træning, sund kost, livsstil og personlig udvikling.

Ud over disse artikler, som du gratis har tilgang til, har Alun en webshop med spændende produkter, heriblandt mange økologiske produkter og træningsredskaber.

Alun er en spændende side som bestemt er et besøg værd.


  • Søg

    • Artikler:
      Internettet:
      Custom Search




  • Nyhedsbrev












2010 - All Female - Powered by WordPress - Designed by Netsphere Websolutions,